Totalt tændt på tandlægen

i De Grå Sider

“Brysterne hoppede op og ned, og jeg krammede dem og nappede de sødeste, strittende vorter, klemte og pressede og stak et par fingre i hendes suttemund, der endelig havde sluppet sig selv fri”

 

Der er ikke meget positivt at sige om tandlæger normalt, men min tandlæge har noget specielt. Dårlig situation at ligge der, fuldstændig fastlåst og ufri, jeg hader det. Lige bortset fra hende, lige bortset fra hendes øjne og hendes læbers form, som jeg får tæt på helt gratis, eller næsten.

Hun har et fint Monet-maleri i loftet, som det er meningen, jeg skal kigge på, men kunst er ikke nødvendigt, når jeg har hende, min tandlæge Mona. Hun har gjort karriere og tjener sikkert det dobbelte af, hvad jeg gør. Fint nok.

Hun er også dygtig. Men alt dette er egentlig ligegyldigt, for det er noget rent æstetisk, der gør, at jeg tænder på hende, og så kigger hun på mig på en måde, som om hun tænker: jeg er virkelig ked af, at jeg skal bore, for du er smuk og en lækker mand, og der er andre ting, jeg har lyst til at gøre ved dig, måske ikke lige i tandlægestolen, men altså…

Vi var færdige og alt var helt normalt, nul huller denne gang, men en tandrensning bare, og assistenten var der også. Jeg skyllede munden, men havde overhovedet ikke lyst til at gå igen.

Jeg stod og sagde farvel rigtig længe, og hun fulgte mig ud, vi gik tæt, hun i sin hvide kittel, men jeg kunne dufte hendes parfume, og da vi stod og skulle finde en tid i kalenderen uden for tandlægestuen, som det så poetisk hedder, spurgte jeg hende, hvordan hendes aftenkalender så ud. – Nåh, faste rammer, du ved.

Hun opfattede mig som en fri fugl, tror jeg, en troubadour af en slags. Single var jeg. Heldigvis. Mine forhold var altid korte og skiftede sådan cirka med årstiderne. Man kunne også sige det sådan, at jeg havde en kæreste, der passede til årstiden. Om vinteren en varm og kærlig. Og når foråret kom, en ung og frisk.

Det var ikke bevidst sådan, det kørte, men når jeg så tilbage, var det sådan, det havde været i nogle år. På godt og ondt – mest godt faktisk. Lige nu var det sensommer, alt var for sent og for tidligt…

Det lykkedes mig at få lavet en aftale med hende, jeg var overmodig den dag, og der skulle presses lidt, lidt meget faktisk, men der var en sprække, lige præcis en sprække ind til hendes privatliv. Sådan noget kan man mærke.

Mange kvinder går rundt med sådan en åbning. De både vil og vil ikke have, at deres længsel imod et andet liv bliver opdaget. Mange af dem tænder bare på et armbånd og en kæk bemærkning sagt på rette måde, på rette tidspunkt. Det kribler indeni dem, og de bliver fugtige, man kan næsten se det i deres øjne, øjnenes glans. Jeg ved ikke, om det var sådan, min tandlæge havde det. Måske ikke på det tidspunkt, hvor hun var i en seriøs arbejdssituation, men senere, da vi spiste frokost på en café i en bydel, hvor hun ikke plejede at komme, gav hun mere los.

Det lykkedes mig at kysse hende på kinden, da jeg sagde farvel, og vi var tætte lige i dette øjeblik, tætte på en anden måde, tætte på den rigtige måde, hud mod hud. – Jeg er vild med dine læber.

– I lige måde.

Vi kyssede, og det var grænseoverskridende. Næste gang, vi mødtes, gik vi hele vejen, og så gav tingene sig selv. Jeg gjorde meget ud af at kysse hendes tænder, da vi halv-lå i sofaen.

Det var næsten som om, jeg havde gang i min egen lille tandrensning hjemme hos tandlægen, der var lækker og boede lækkert, designeragtigt, og hvis børn var over alle bjerge, for en gangs skyld, og hvis mand var til møde i udlandet.

Hun sagde, det var en helt almindelig familie, men jeg tror nu nok, de var mere velhavende, end hun umiddelbart ville have mig til at tro. Og hun gjorde ikke den slags her: lå i med en patient.

Selvfølgelig gjorde hun ikke det, ligesom operalæreren ikke sover med sine studerende. Men nogen gange må man bryde reglerne for at vide, hvor de er. Det er et ganske sundt princip, synes jeg.

– Mona, nu må det være min tur til at give behandling.

– Hehe.

Og det var en behandling, der handlede lige så meget om kroppen som om munden. Hendes bryster var vildt dejlige, og på den måde, hun skubbede dem ind i min hænder på, virkede det som om, det var længe siden, hun var blevet taget ordentligt på dem. Kontant, krævende og med ægte lyst.

Selv hendes hjem udtrykte den gode smag, hvor man godt ved, at det, ægteparret tænker mest på, er at tilhøre den rigtige klasse, frem for bare at nyde hinanden. Her sad jeg altså med et stykke forsømt tandlæge, der blev våd mellem benene, inde under de fantastisk smukke trusser. Helt derinde, hvor det betyder noget.

– Er du klar til at få boret?

– Ja.

Jeg kunne ikke dy mig, og nød også kontrollen, som en slags hævn; nu var det altså mig, der bestemte! Sygt nok følte jeg, da jeg rykkede op i hende og pressede mig helt op og mærkede hendes trods-et-par-fødsler-stramme kusse omkring mig, at jeg hævnede mig på hende. Alle de gange, hvor hun havde kunnet styre mig i tandlægestolen, og jeg oven i købet havde betalt hende for det.

Hun skulle have igen. Hun skulle tages, og hun skulle nydes som det dyr, hun også var, inde bag ved alt det tillærte og den noget så ordentlige og lidt kliniske facade. Jeg tror, det var længe siden, nogen havde opfattet hende som et dyr, som rent kød, ren natur, men det gjorde jeg og nød hendes kønne munds stønnen og hendes blik, der bevarede sin skønhed, men fik dette slørede skær over sig som i drømme.

– Kan du lide det?

– Ja. Ja, bliv ved!

– Er du lidt rå inde bagved, er du?

– Kom nu bare, knep mig, åh…

Sådan tog jeg hende i drøje hug i stuen med glassofabordet, og vi var, hvor vi var, og nuet åbnede sig, som det skal en gang imellem. Hun havde taget en chance med mig. Det vidste jeg godt. Omvendt havde vi også bare begge reageret på det, der lå i luften.

Piet Hein-standerlampen var tæt på at vælte. Jeg greb om den og rangerede den på plads. Så rangerede jeg Mona på plads, tog ordentlig fat om hendes balder og slog lidt på dem, så hun kunne mærke, hvem der bestemte. Jeg skubbede hende rundt, som det passede mig. Lagde hende til rette og nød hende. Så enkelt kan det være.

Pludselig vendte magtbalancen. Hun vred sig ud af mit favntag, tog mig i hånden og trak mig med ind i soveværelset. Her gik hun i et skab og tog en cowboyhat. Nu, med country-look nærmest skubbede hun mig hen på sengen med pikken strittende lige i vejret, og så satte hun sig på mig og red mig for vildt og samtidig inderligt. Hun slog mig på siden, som om jeg var hendes hest, men jeg havde absolut intet imod at være tandlægens hest for noget tid. Skønt. Hun pressede sig frem og tilbage. Jeg holdt om hendes røv og runde hofter. Sådan skulle det være.

– Åh, ja, ja, jeg kommer.

– Kom bare cowboy. Klask.

– Åh, fuck, Peter, du er så stor.

Og hun lirede den slags ord af sig i begejstring over, hvad der foregik i hendes eget soveværelse og i sin hamrende liderlighed, der havde gjort hende våd af sved og safter og sex over det hele.

Brysterne hoppede op og ned, og jeg krammede dem og nappede de sødeste, strittende vorter, klemte og pressede og stak et par fingre i hendes suttemund, der endelig havde sluppet sig selv fri.

Åh, og så kom hun og skreg, og jeg væltede hende rundt for at komme ud over hende. Jeg sprøjtede ud over hendes bryster, så det var en fryd. Slap det fri og lod det strømme. Skønt. Jeg smurte sæden godt rundt over hende og nød hendes krop, hendes former, men mest af alt det at besidde hende og styre. Cowboyhatten lå ved siden af os. Hendes hår var uglet, og hun så lykkelig ud.

– Du knepper godt, fik hun fremstammet.

– I lige måde! Og det klæder dig faktisk at være cowboy!

Hendes blik, som jeg havde forelsket mig i, betød endnu mere nu. Hun sendte kærlighedshilsner gennem luften som små bløde og røde pile, som af vingummi, imod mit hjerte. Hun var et godt menneske i en lækker krop, og nu havde jeg været så heldig at opleve hende på slap line.

– Jeg er stadig din patient. Husk det!

– Øh ja. Det bliver måske lidt anderledes næste gang.

– Kan du ikke sende assistenten uden for døren?

– Jeg kan da prøve, haha.

Vi kyssede, og det var hyggeligt og varmt. Vi havde begge trængt til sex. Hun viste mig resten af sit kostume, så jeg kunne se, at hun også havde legetøjspistoler i soveværelsesskabet, til når hun og hendes mand skulle have countrysex.

Helt fantasiløs var tandlægen altså ikke. Egentlig mærkeligt, hvad der gemmer sig bag folks facader nogen gange. Man kan blive positivt overrasket, og det blev jeg.

Glad kørte jeg hjemad til den mere nøjsomme del af Københavnsområdet. Beruset af Mona og en del mere fortrolig med at gå til tandlægen. Det er vigtigt at gøre det regelmæssigt for at holde sine tænder ajour – og sin sans for det vigtige i livet: tiltrækningen mellem manden og kvinden. De to sultne størrelser, der kun mødes i sanseglimt af lykke og frihed.