Politiker chokeret efter rocker-drab i villa-kvarter, Kender udmærket den anholdte.

i Blog

En 30-årig mand er mandag eftermiddag blevet dræbt, og en 38-årig mand er livsfarligt såret efter et skyderi i et hus i Hobro. – Vi har anholdt en 32-årig mand for drab og drabsforsøg, siger Jan Stagsted, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi, til Ritzau. (Foto: Henning Bagger) Se stort billede.

Lokalpolitikeren Jørgen Hammer Sørensen bor blot to huse fra den villa i Hobro, hvor en HA-rocker søndag eftermiddag blev skuddræbt. Det skriver Nordjyske, som har talt med den chokerede politiker.

– Jeg kender udmærket ham, der er anholdt og mistænkt for drabet. Jeg har talt med ham mange gange. Jeg har også hørt, at han for år tilbage flirtede lidt med rockermiljøet, men om det er sandt eller ej, har jeg ikke belæg for at udtale mig om, siger Dansk Folkepartis formand for teknik og miljøudvalget i Mariagerfjord Kommune, til Nordjyske.dk

Jørgen Hammer Sørensen siger, at han aldrig har set rockertyper på vejen, og han er overrasket over at høre, at Hells Angels er involveret.

Lige som en stor del af Hobro havde Jørgen Hammer Sørensen planer om at bruge sin søndag på stadion for at fejre, at byens fodboldhold er rykke op i Superligaen.

Men det nåede han ikke, da hele vejen med ét vrimlede med politifolk.

– Jeg havde ellers lige gjort mig klar for at tage på DS Arena for at se anden halvleg af fodboldkampen, men det blev så ikke til noget, siger han til Nordjyske.