Min frygt for nisser gav mig fisse

i De Grå Sider

“Der blev virkeligt guffet gren på den målrettede måde, mens hun spillede min pik, og enhver tanke om nisser og julepynt var som blæst væk, om jeg så må sige”

Så var det kraftedeme ved at være jul. Ubehageligt, når man er typen, der virkelig ikke kan holde alt det ækle julepynt ud, og som decideret er bange for nisser.

Det er en lidelse, der har et navn, jeg ved det simpelthen, men jeg har ikke fundet ud af, hvad den hedder sådan rigtigt, og jeg har heller ikke været til lægen med den endnu. Jeg ved jo ikke, om han kunne finde på at spærre mig inde.

Men ak og ve, min familie er stordyrkere af de hedenske juleritualer, selvom de jo er en indirekte dyrkelse af Satan og alt, hvad der står kirken imod.

Er nisser måske ikke onde med deres evige smil fuld af fordærv og ondskabsfulde bagtanker? Og samtidig skal man æde sig igennem det ene julefrokost efter den anden og julebag i lange baner, som om man skal fedes op til en dag at blive spist af nisserne, der pludselig bliver levende og griner og sliber knivene. Det tror jeg faktisk ikke er en urealistisk tanke.

Men min søster er desværre også på julehelvedes-trippet, og hun er den eneste, jeg ikke kan sige nej til, når hun inviterer mig over til at lave julegodter og hygge.

Hendes mand havde for længst set lyset og var flygtet, men da jeg desværre ikke havde samme mulighed, blev jeg hevet med, og jeg bad som sædvanligt for mit liv, men desværre var der ingen kære mor. Hun var død sammen med far for ti år siden i en bilulykke.

For at det ikke skulle være løgn, havde hun en hel venindekreds af enlige mødre, der også troppede op med deres børn. Med andre ord, en solid samling af de to ting jeg hader mest. Julehygge og børn. Skrigende møgunger og ævlende kvinder.

Det var ikke et selskab for en mand, og jeg satte mig i et hjørne, efter at have slået den nisse til jorden, der sad på en hylde på væggen bag mig, og hev lidt i en klump marcipan, mens jeg suttede i min øl og prøvede at gøre mig så lille som muligt.

Det var naturligvis umuligt. De første, der fik øje på mig var en flok børn omkring de seks år, der kom væltende og ville vide, hvad jeg lavede. Det eneste gode ved børn er, at de er så lette at bilde alt muligt ind, som de tror på alt, hvis man siger det på den rigtige måde.

Så jeg fortalte nogle meget uhyggelige nissehistorierne til børnene, så de forhåbentligt ville hade og frygte nisserne lige så meget, som jeg havde gjort hele mit liv og ville vide at skade nisserne, før de selv blev skadet af dem.

Dernæst lærte jeg dem at lave forskellige dyr i marcipan, som deres mødre garanteret aldrig ville have lært dem. Således lavede en af de små drenge en fin hest, men en gigantisk pik, og en pige lavede en kat med et par store ko yvere på maven.

Der blev også lavet drager, hunde med to hoveder, og en nisse med horn. Se det var rigtigt julesjov. Men som sædvanligt blev det stoppet, da en af de hæmmede enlige mødre pludseligt opdagede, at alle børnene pludselig stod ovre ved mit bord.

Hun nærmede sig med et påklistret smil, der ikke nåede øjnene og en vagtsom mine. Det var lige før, hun udstødte et skrig, da hun så hvad jeg lærte børnene, men det blev kun til et forarget udbrud, der tilkaldte andre sure enlige mødre, som rev deres børn til sig. Derefter skyndte de sig over til de røvsyge, små, reglementerede metalforme, de havde fået udleveret.

Der måtte ikke være nogen kreativitet udenfor rammerne her, men jeg var glad for at se, at børnene hårdnakket nægtede at bruge nogle af nisseformene, uden at de gav deres forældre nogen forklaring. Mens mødrene kiggede mistroisk på mig, og min søster sendte mig et bebrejdende blik.

Så sad jeg atter alene i hjørnet med min øl og mit efterhånden ret nassede stykke marcipan. Der gik dog ikke så lang tid, så kom en af mødrene over og sad lidt.

Hun sagde, at hun syntes, det var dejligt, at jeg kunne finde ud af at lege med børnene og gøre dem glade. Jeg smilede og sagde, at jeg hadede nisser. Det vidste hun ikke helt, hvad hun skulle sige til, men hun fnisede alligevel lidt.

Det viste sig, at hun hed Ulla og var en af min søsters veninder fra mødregruppen, der var blevet enlig nogenlunde samtidig som hende, og de havde været tæt på hinanden siden. Passede hinandens børn, når den anden var på date og hang i røret, hver gang der var det mindste at sladre om, og også når der ikke var.

Vi sludrede lidt, og det viste sig til min glæde, at Ulla ikke var så dum at høre på. Desuden havde hun på trods af sine to børn meget spidse bryster, der pegede på mig og et par virkeligt lange, sporty ben, der så vidt jeg huskede fra min søster var blevet sådan af mange års badminton.

Snakken gik, og der kom et par øl på bordet, og jeg vidste, at vi havde noget kørende, da jeg begyndte at fornemme de andre enlige mødres sure blikke.

Det her var et fælles lidelsesprojekt, hvor de enlige mødre skulle snakke om, hvor onde mænd var, og hvor hårdt det var at være enlig mor, men hvordan de bar deres kors med glæde, fordi de jo hellere end gerne ville ofre sig for deres børn. Sådan var en god mor jo.

Det var slet ikke meningen, at det skulle være en sammenkomst, hvor kvinder blev lykkelige af mænds selskab, så der blev kigget ret surt på os.

Til gengæld var der ingen tvivl om, at Ulla havde sat sig et mål, og hun var ikke en af de enlige mødre, der ofrede sit sexliv for sit barn. Hun ville have kølle, og det kunne kun gå for langsomt.

Så da hun lænede sig ind over bordet og med kælen stemme spurgte, om jeg vidste, at hun faktisk boede i opgangen ved siden af, rystede jeg på hovedet, og spurgte hende hviskende, om hun vidste, at jeg havde helt vildt lyst til at kneppe hende midt på bordet oven i al julepynten. Det fik hende til at fnise højt, og der blev mumlet surt rundt i stuen.

Og så skred vi. Jeg forklarede min søster, at jeg lige havde lovet at hjælpe Ulla med noget, og vi snart ville være tilbage. Ulla forklarede sine børn, at hun straks kom tilbage, og mens min søster så sur ud. Der var åbne munde og forargede blikke fra alle de seksuelt udsultede, enlige mødre i hele lejligheden.

Jeg slappede mere af, da nisserne var ude af syne, og da vi nåede ind i hendes opgang, greb jeg hurtigt fat om hendes hofter, mens jeg gik bag hende. Det var skønt at mærke hendes muskuløse balder og ben under mine hænder, og jeg bemærkede, at hun satte farten ned, så jeg bedre kunne få fat.

Det var skønt at mærke, hvordan hun vred sig mere og mere under mine hænder. Jeg kunne næsten ikke vente med at sætte tænderne i hendes inderlår, og det lod til, Ulla pludselig fik endnu mere travlt end mig.

Hun rakte pludselig hånden tilbage og greb min arm, og så trak hun mig nærmest af sted op ad trappen til den sidste etage, hvor hendes lejlighed lå.

Vi var dårligt kommet ind ad døren, før hun greb fat i mig. Hun var højere end mig, og hendes mørke hår var sat op i en hestehale. Jeg må indrømme, at det var skønt at mærke hendes stærke arme holde fast om mig, mens jeg befriede hende for hendes enlig-mor-uniform af kedelig sweater og cowboybukser.

Det var tid at skyde noget nyt liv i den enlige mor, men det lod til, at hun ikke var vant til at være den passive, så snart havde hun flået mine bukser ned og var ved at sutte pik på mig lige der i entreen.

Hun suttede med en sult og en ivrighed, så det næsten gjorde ondt. Hun var virkelig en sportspige, for det var ikke noget af alt det kedelige sjatslikken og pjatsutten. Der blev virkeligt guffet gren på den målrettede måde, mens hun spillede min pik, og enhver tanke om nisser og julepynt var som blæst væk, om jeg så må sige.

Hendes hestehale hoppede frem og tilbage, mens hun stønnede som en besat og guffede gren i vildskab. Men det var næsten ved at blive for meget, for min pik nåede det punkt, hvor den nærmest var ved at blive følelsesløs.

Hun var meget svær at få væk fra min pik, for hun var virkelig desperat liderlig, så jeg tænkte, at jeg nok var nødt til at tage affære nu, og hive hende af sted til næste post. Nemlig soveværelset.

Her skubbede jeg hende ned på sengen og flåede hendes undertøj af og kravlede ned mellem hendes ben. Men hun var en af de kvinder, der slet ikke havde tålmodighed til at blive slikket, så der gik et øjeblik, hvor jeg prøvede at holde hende fast, med benene oppe bag ørene, men gav hurtigt op.

Jeg ville aldrig kunne holde dem på plads. Hun var simpelthen for stærk, så der måtte andre midler til. Jeg kastede mig over hende og holdt hendes ben i vejret med min vægt alene og pressede pikken op i hende og prøvede at holde hendes arme fast med hænderne.

Det var svært, men da først hun fik pikken op i sig, var der mere ro over arme og ben, og det lød som om hun fyrede al sin energi ud gennem munden.

– Åh ja. Åh ja! ÅH JA!!!

Hun skreg og hylede og spændte og slappedes i hele kroppen, mens jeg kneppede hende godt og grundigt igennem. Det var skønt at mærke hende blive mere og mere liderlig og hendes kusse strammede virkelig som en skruestik omkring min pik.

Og midt i al skrigeriet holdt hun pludselig vejret og kom i en laaang jamrende orgasme, der fik væggene til at ryste. For første gang i hele seancen slappede hun for alvor af. Den chance lod jeg ikke gå fra mig, men fik hende op på alle fire og gik i gang med at give hende en bagstikker, i alle gear. Først prøvede hun at gøre lidt modstand og mumle noget med ikke bagfra, og jeg fornemmede, at hun var en af de kvinder, der underligt nok havde et hæmmet forhold til at blive taget bagfra.

Noget med, at det var ydmygende, og der ikke var ansigtskontakt. Men det var jo netop det, der var fedt ved den stilling. Og endelig kunne jeg få lov til at styre uhindret. Snart var det vilde ridt i gang, og hendes stærke røv fik nogle solide klask, der satte hende rigtigt i gang. Da hun først var kommet sig over det “overgreb”, det var at blive taget bagfra, gav hun los, og vi havde gang i det vildest pornoridt, hvor jeg til sidst slet ikke behøvede at bevæge mig selv, men bare gav hendes røv nogle solide slag af og til, for at sætte tempoet.

Endelig kom vi i en skrigende og brølende orgasme, der måtte kunne høres i hele blokken og faldt sammen i en bunke. Men det var langt fra nok for den udsultede enlige mor. Hun skulle have et par omgange mere, før jeg slap, og efter et bad vendte vi tilbage til børnehelvedet og de fordømmende blikke fra de andre udsultede enlige mødre, der var endnu mere indebrændte nu end før. Men det var jo faktisk en bedre julehyggestue, end jeg havde regnet med, og jeg er ikke så bange for nisser længere.