Anja og jeg barberede hinanden

i De Grå Sider

“Hun duftede af lyst allerede. Min første bevægelse med tungen afslørede, at hun var våd og havde været det længe. Jeg fik lov til at slikke hende, så længe jeg havde lyst”
Det var nok min mest erotiske stund nogensinde! Det lyder måske mærkeligt. For det eneste, jeg foretog mig, var at lakere Anjas tånegle!

At hun oplevede det ligesådan, er jeg slet ikke i tvivl om. For ellers var alt det efterfølgende aldrig sket. Det, der blev mine mest intime timer med nogen kvinde i mit foreløbige 25-årige liv.

Det foregik i mit og Sifs sommerhus. Sif er min søster, og vi arvede et sommerhus efter vores bedsteforældre sidste år. De havde endda sat penge af til ejendomsskatter og vedligeholdelse. Det eneste, Sif og jeg skulle klare selv, var den daglige vedligeholdelse.

Vi elskede det hus. Det var derfor, vi havde arvet det, i stedet for vores forældre, som selv havde et sommerhus et helt andet sted i landet. Vi var kommet hos vores bedsteforældre, siden vi var børn, og det er nogle af de bedste minder, jeg har fra min barndom.

Men efter min weekend med Anja er der endnu flere grunde til, at jeg aldrig skiller mig af med det hus, selvom det langt fra er luksus.

Sif og jeg sørger som regel for at være der på forskellige tidspunkter. Ikke fordi vi har noget mod hinanden; vi er bare forskellige steder i vores liv, og vi ville gerne have vores venner eller kærester med derop, hvis vi da ellers havde kærester lige på det tidspunkt. Men denne gang var vi der samtidig, fordi jeg skulle male hele huset udvendigt. Planen var, at jeg skulle have været færdig om torsdagen, men vejret havde drillet, så jeg måtte tage weekenden med, selv om Sif kom med Anja om fredagen. De skulle læse til eksamen, sagde de. De fik nu ikke læst ret meget. Slet ikke Anja; men det må jeg nok tage min del af ansvaret for.

Jeg har altid godt kunne lide Anja. Hun er tre år ældre ned mig, og det var en stor forskel, da vi var yngre. Men i dag, hvor jeg som sagt er 25 og hun altså 28, betyder det ikke så meget mere. Hun var været Sifs bedste veninde i over tyve år.

Jeg havde malet hele dagen og havde lige været i brusebad. Pigerne flød på husets to sofaer, mens fjernsynet kørte i baggrunden. Det var tidligt på aftenen. Jeg smed mig i kurvestolen ved siden af dem med et håndklæde om livet.

Jeg kunne se på det grej, der lå på glasbordet imellem dem, at de havde været i gang med noget hårfjerning. Der lå i hvert fald en shaver og en pincet. Ikke andet. Ikke noget skum eller skraber eller noget. Måske havde det bare været øjenbrynene? Der lå også sådan en skumgummifidus, som piger bruger, når de lakerer tånegle. Den er beregnet på at sprede tæerne.

Pludselig sprang Sif op.

– Gud! Købmanden lukker om tyve minutter, sagde hun.

Hun havde lovet at købe aftensmad og et par flasker vin. Og væk var hun. Med ét var jeg alene med Anja. Hun havde shorts på og en hvid top med blonder. Tøjet sad stramt om hendes velskabte krop. Det kastanjebrune hår faldt smukt ned over hendes skuldre. Hun havde nøgne fødder.

Anja strakte sig i sofaen. Det fremhævede yderligere hendes krop. Så sendte hun mig et næsten søvnigt men meget, meget sødt smil.

– Har du ikke lyst til at gøre dig lidt nyttig? spurgte hun.

Jeg så spørgende på hende. Jeg havde malet i syv timer, så hun skulle ikke foreslå noget, der var alt for fysisk krævende. Hun strakte en hånd ud og tog den neglelak, der stod på bordet. Den var postkasserød, så vidt jeg kunne se på indholdets farve.

– Mine tånegle! De trænger! sagde hun og rakte den lille flaske ned mod mig.

Jeg kiggede på hendes ansigt og dernæst på hendes sexede, nøgne fod. Hun vrikkede koket med tæerne. Så tog jeg imod neglelakken. Det mente jeg nok, jeg kunne overkomme. Spørgsmålet var, om jeg kunne finde ud af det.

Jeg rykkede over i sofaen. Hun krabbede sig til rette og lagde begge sine fødder i mit skød. Hendes ene hæl lå lige mod min pik. Jeg havde stadig kun håndklædet omkring mig. Det var heldigvis et stort badehåndklæde, der kunne nå flere gange omkring mig.

Da jeg forsigtigt begyndte at smøre neglelakken på hendes ene storetå, lå hun næsten med tilbageholdt åndedræt. Hun havde stukket sin pegefinger ind mellem sine læber. Hendes øjne var klistret til min hånd og hendes egen fod. Der var en fortættet stemning i luften.

Jeg holdt om hendes fod med min venstre hånd, mens min højre holdt den lille pensel mellem fingrene. Anjas højre fod hvilede stadig på min pik, mens den venstre – den jeg lige nu lakerede negle på – lå længere ude på mit knæ. Jeg syntes, jeg mærkede, at hun pressede sin højre fod lidt ned mod min pik.

Pludselig vippede hun frækt med foden, så hendes storetånegl ramte mit nøgne maveskind oven over håndklædet. Hun lavede en mellemting mellem at kærtegne og kradse maveskindet med tåen. Det var kun en ganske lille bevægelse, men der lå megen betydning i den.

Jeg kunne sgu ikke koncentrere mig om at lakere hendes negle, når hun gjorde sådan, så jeg lagde min venstre hånd op på hendes ankel for at holde hendes fod i ro.

Jeg mærkede nogle små stubbe af stride hår på hendes underben. Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at lade hånden glide længere op ad benet. Hun føltes varm og blød at røre ved. Jeg mærkede, at blodet så småt begyndte at strømme mod min pik. Ikke sådan, at jeg blev rigtig stiv. Men jeg voksede.

– Jeg trænger også til at blive barberet, sagde hun. Kan du ikke lige gøre det også? Altså, når du er færdig med lakken?

Jeg kiggede op på hendes ansigt. Jeg tror, det blik, hun sendte mig, var det mest erotiske og inviterende blik, jeg nogensinde har fået. Det var et blik, der sagde: “kom og tag mig. Gør, hvad du vil med mig”. Indtil videre var det nu nok hende, der gjorde med mig, hvad hun ville.

Pludselig rakte hun ud efter sin mobiltelefon, der lå på sofabordet. Hun tastede et nummer, hun kunne udenad. Det viste sig, at hun ringede til Sif.

– Gider du hente den dér kjole, jeg fik lagt til side i går? sagde hun ind i telefonen. Så er du en skat!

Jeg kunne høre, at Sif brokkede sig lidt, men hun endte med at sige ja, selv om det betød, at vi måtte vente med aftensmaden.

– Vi er slet ikke sultne! Jeg elsker dig, sagde hun og afbrød forbindelsen.

Så vendte hun igen ansigtet mod mig.

– Vi har mindst en halv time mere! smilede hun.

Jeg var endnu ikke færdig med de fem negle på venstre fod, da jeg mærkede hendes højre fod lirke sig ind under mit badehåndklæde. Hendes fod fandt frem til min pik, uden at jeg gjorde det fjerneste for at forhindre den i det. Hun havde igen sin pegefinger i munden. Hendes øjne hvilede på mit ansigt.

Jeg skulle til at spørge hende, hvad vi havde gang i, men jeg nåede det ikke. For pludselig lænede hun sig frem og brugte hånden til at flå mit håndklæde af mig. Med ét var min halvstive pik frit fremme.

Hun snurrede nu rundt og tog om min pik. Og inden jeg så mig om, havde hun bøjet sig ned over mig og taget den i munden. Jeg stivnede totalt. Ikke kun i pikken; i hele kroppen. Det var ubeskriveligt dejligt.

Pludselig hørte vi døren gå. Sif var hurtigere tilbage, end vi havde regnet med. Vi nåede lige at få os rettet op, og jeg fik igen samlet håndklædet omkring os. Sif opdagede vist ikke noget, men hun kiggede da lidt mærkeligt på os.

Der skete ikke mere de næste par timer, men da Sif gik tidligt i seng, hun havde helt alene tømt mere end en flaske rødvin, fulgte Anja i første omgang med. Men få minutter senere kom hun tilbage.

– Hun sover allerede, sagde hun, som om hun havde lagt et barn til ro.

Nu så jeg, at hun havde noget i hænderne. Barbergrej! Hun rakte mig skum og skraber. Jeg kiggede på hende.

– Hvad med den anden fod? spurgte jeg.

Vi var aldrig nået længere end til de fire tæer på venstre fod.

– Den må vente! svarede hun.

Jeg hentede en skål med vand. Mit håndklæde fra tidligere lå stadig på en stol. Jeg havde nu en T-shirt og et par shorts på. Så begyndte jeg at sæbe hendes underben ind og barbere det. Det føltes meget intimt.

Igen nød jeg at røre ved hende, mens jeg nød ikke mindst hendes intense blik på mig imens. Jeg anede ikke, hvad det her ville ende med, men jeg drømte naturligvis om at mærke hendes læber omkring min pik igen.

Da jeg var færdig med hendes underben, trak hun pludselig sine shorts og trusser af. Hendes kusse åbenbaredes for mig. Den så smuk og stram ud. Små mørke hår strittede op foroven og på skamlæberne, mens hun tilsyneladende var voksbehandlet længere ude, dér hvor bikinien gik til.

– Jeg trænger også her! sagde hun, som om det var det naturligste af verden.

Så lod hun fingrene glide ned mellem skamlæberne og op igen, hen over sin kilder.

– De skal ikke barberes! De skal bides af! sagde jeg, og så kastede jeg mig nærmest forover, så mit ansigt havnede mellem hendes bløde, varme lår og min mund landede direkte mod hendes kusse.

Hun duftede af lyst allerede. Min første bevægelse med tungen afslørede, at hun var våd og havde været det længe. Jeg fik lov til at slikke hende, så længe jeg havde lyst. Hun var ikke behagesyg på den måde, som unge piger ofte er det. Hun tillod sig selv at modtage nydelse, og tog det som en selvfølge, at jeg slikkede hende til orgasme. Jeg var til gengæld ikke i tvivl om, at jeg nok skulle få mit senere. Og egentlig havde det været nok for mig at få lov til at lakere hendes tæer! Jeg så hendes søde, små fødder for mig, da jeg lå med lukkede øjne og med munden mod hendes fisse.

Hun kom efter godt ti minutter. Ikke i en støjende, men til gengæld i en meget langvarig orgasme. Hun holdt om mit ansigt med begge hænder, mens orgasmen gennemrystede hende. Normalt bliver piger jo døsige efter en orgasme, og det var samtidig ret sent på aftenen. Men Anjas orgasme havde kun kvikket hende op, og hun var nu for alvor oplagt til narrestreger. Hun kastede sig nu over mig og hev mine shorts af mig.

Jeg havde forventet, at hun ville tage min pik i munden igen, men i stedet rakte hun ud efter barbergrejet. Og nu barberede hun mine nosser helt fri for hår, og hun fjernede også en hel del hår i siden samt nogle enkelte lange hår, der sad midt på min pik.

Først da hun var færdig med soigneringen, tog hun mig i munden. Og dér forblev jeg, til jeg havde afleveret en kolossal klat på hendes tunge. Hun sank det uden at gøre noget stort nummer ud af det. Igen som om det var det naturligste i hele verden.

Vi diskuterede, om vi skulle lade Sif opdage, hvad vi havde lavet. Der var ingen grund til at skjule det, mente jeg. Sif opdagede det allerede, da hun vågnede næste morgen og så, at sengen ved siden af hendes egen ikke var rørt. Det var der, hvor Anja skulle havde ligget. Hvis altså ikke lige hun havde ligget inde hos mig.